Freud og Melanie Klein

For nyligt var jeg til et oplæg om Freuds psykologi og Melanie Kleins anskuelse af barnet. Sidstnævnte er ret underholdende, da hun beskriver spædbarnets fantasier og tanker om det “gode og onde bryst”

Herunder har jeg indsat mine noter fra undervisningen.

 

• Det er udviklingspsykologiens opgave at beskrive menneskets psykiske udvikling. Det vil sige den dynamiske, kognitive og emotionelle proces, hvorigennem individet danner mening af sine erfaringer. (Havnesköld og Mothander).

• Den første bølge: Driftsteori ( Sigmund Freud)
• Den anden bølge: Jegpsykologisk teori ( Bl.a. Anna Freud og senere Erik Homburger Erikson)
• Den tredje bølge: Objektrelationsteori (Bl.a. Melanie Klein, W.R. Bion, Donald Winnicot)
• Den fjerde bølge: Selvpsykologi (Bl.a. Heinz Kohut, Carl Jung, Daniel N. Stern)

 

Freud: Meget fokus på seksualdriften (libido). Det er det motiverende men også det bremsende.
Agression – livs og dødsdrift (meget aktivit i Freuds psykologi)

Bygger på hysteri (hysterikere) som et udtryk for drift.. Hysteriske kvinder i Freuds praksis, som ikke fik sex… At de var kvinder der ikke havde mulighed for at more sig / have sex = undertrykkelse af sex. Det som Freud så hos kvinderne, så han også hos børn! Hans teoretiske overvejelser kan applikeres på børn.
Freud var selv meget pompiøs og så sig selv som enestående. Han var en af de første på sit felt, men der var flere amerikanske som var før ham.

Angsten for ikke at kunne slå til / få stillet sine drifter. Og skyld. Er essentiel i Freuds teorier. Freud ville finde en behandlingsmetode som kunne kurere voksne kvinder. Udviklingsteorien var et biprodukt af dette.
• (Orale fase (0-1½år); (Anale fase (1½-3 år); (Den falliske fase ca. 3-5 år) (Latensperioden (rolige børn, fornuftige…) fra ca. 6-8 år til puberteten).
Eksempel.. “Jeg har brug for sex” (underbevidst = Id/Det), Super-ego / Overjeg siger: “Det skal du ikke! Du skal undertrykke det der!!”. Egoet (Jeget) fylder meget meget lidt i Freuds anskuelse af mennesket. Egoet (Jeget) balancerer Overjeget og Det’et.

 

Egopsykologiske teorier
Anna Freud (datter af Freud) og Erik Erikson. Teorierne forkaster Freuds ide om et manglende jeg. Er mere optaget af Jeget. Arbejder med børn og iafttagelse af børn (syge børn). Har stadig en forståelse af overjeg og drifter. Forskellen handler om indførelsen af Jeget i langt større grad end tidligere. Omgivelserne bliver altså også interessant i dens indflydelse på barnets udvikling/fejludvikling, hvilket kan føre til “Defekter” – konflikter er ikke noget der kun sker internt mere, men også i relation til ens udvikling og relation til det udefra, fx manglende omsorg. Omgivelsernes påvirkning af barnet kan skabe defekter, men omgivelserne får ikke direkte fokus (som i at det er DETTE der er problemet.) Omgivelserne forstås som noget fast der ikke kan ændres – som kan give konflikter for barnet. Men altså ikke ændres! Erikson beskæftiger sig med at ændre dette billede og beskæftiger sig med selvet i højere grad.

Objektrelations teorier
Sætter fokus på menneskets INDBYRDES relation. Subjekt og objekt får en autonomi = en selvstændighed. Barnet har fra starten (fødslen) en relation til en anden person. Det er altså ikke bare et “jeg” men et “vi”. Melanie Klein (1882-1960) tilslutter sig Freuds Dødsdrift. Barnet opfattes som med medfødte problemfyldte egenskaber. Barnet udvikler sig ved hjælp af moderens overvindelse af psykiske konflikter. Drifter vs Socialisering. Børn fødes med angst som kan skabe problematikker allerede efter fødslen. Klein var inspireret af Darwin. Angst følger med fra fødslen.
Ifølge Melanie Klein sanser barnet moderen allerede efter fødslen, når det bliver langt på brystet. Melanie Klein mener, at der er objektrelationer til stede fra fødslen. Det betyder, at personligheden opbygges gennem introjektioner og projektioner, der påbegyndes i det øjeblik barnet sanser moderen.

“Gode og onde objekter” Fx det gode bryst, som giver mad. Det onde bryst holder op med at give mad. Relaterer til om barnet “får sin vilje”. Gode vs onde bryst… Barnet generaliserer: hvis moderen ikk er klar til at give bryst, bliver det til ONDE BRYST.
Ved senere totalobjektivisering, bliver barnet bevidst om at det var MODEREN (helhed) som gav det ONDE BRYST = giver konflikt i barnet, der skal håndtere denne sammenhæng. Det er barnets fantasier at “jeg har jo skældt ud over det onde bryst, JEG har gjort moder ked af det” – Klein er optaget af at hele dette. Dette er en del af barnets arsenal af medfødte problemfyldte egenskaber. Klein var inspireret af Darwin. (Og brugte bla de 7 dødssynder i sin teoretisering…)

Partial objekt (at barnet, 3-4mdr) ser kun munden, ved tale.
Totalobjekter: At hele mennesket ses, altså ikke kun mors mund der taler, men “hele mor”. (4-7 måneder)
Indre / ydre objekter:

Introjektioner: Får fra moderen
Projektioner: Smider ud af sig selv, giver til moderen.

Starter med at arbejde i faser, men skifter mere til et positionsbegreb. (Position betegner både bestemte stadier i spædbarnets udvikling og generelle funktionsmåder, som mennesker anvender livet igennem. Positioner er blivende strukturer. ) Positionerne er med til at definere barnets plads i verden.
Orale fase bliver til oralsadistisk i den sidste del af perioden – at barnet fx bider i brystvorten. Den anden anale fase opstår omsorg for objektet og ønsker at bevare det.
Den orale fase og første anale betegnes senere som den “paranoide position” – spiller stor rolle i Kleins teorier.

Fantasibegrebet fylder meget.
Fantasierne er egofunktioner og aktive fra livets begyndelse. Fantasier er ikke blot flugt fra virkeligheden, men også et konstant ledsagefænomen til det, som personen både som barn og sidenhen som voksen oplever. Fantasierne fortsætter hele livet igennem og danner grundlag for alle højere psykiske processer. Fx de intellektuelle funktioner og tænkning.
Barnet opfatter dog den ydre virkelighed – til trods for de ubevidste fantasier.
Klein skildrer ofte en meget stor afstand mellem de indre rædselsvækkende imagoer (indre objekter) og de faktiske personer, som ofte beskrives som gode. De truende introjekter danner kernen i superegoet. Truslerne skal ses som opstået af barnets egen sadisme. Det udløser angst.

(Link til kogn terapi…)

“Imagoer”: indre objekter som er udgangspunkt for rædselsvækkende fantasier. “Mor kommer ikke jeg har kaldt tusind gange = mor er her ikke / elsker mig ikke!!”
Relationen ændrer dette. Kontakten mellem barn og moder reparerer. Imagoerne ligger der stadig potentielt!

Hos Klein ligger Ødipuskomplekeset FØR dannelsen af superegoet. Freud mente at ødipuskomplekset dannes efter superegoet. Klein ser superegoet som den størte udfordring og ikke Jeget eller id’et.
Hvis superegoet er dannet dårligt (eller barnet opfatter opverden som ikke tillidsfuldt) har imagoerne frit spil. Superegoet er ikke nødvendigvis noget skidt -men også noget man kan række hånden ud og få hjælp af. Ødipuskomplekset kan også overføres til andre bekendte, fx en nabo, onkel eller lignende, hvis fx en farfigur ikke har været god.

Når barnet fantaserer om at det har projiceret sin galle på moderen (sagt onde ting) forsøger det at gøre det godt igen, ved at “være sød” mod moderen for at imødekomme andre fantasier om at “måske vil mor ikke elske mig mere når jeg har gjort sådan! Jeg må gøre det godt igen!”. Hvis denne adfærd ikke accepteres eller hvis moderen fortsat skælder barnet ud, vil imagoerne blive mere markante… = tilknytningsforstyrrelse…

Kleins seneste teorier omhandler paranoid-skizoide og den depressive. -Alle kan få disse potentielt. (Skizoid: vil ikke være sammen med andre mennesker, af frygt for at blive afvist… Skizofren: blander sandhed og fantasi, multiple oplevelser og virkeligheder.)
• Den første position er den eneste i de første 3-4 måneder af barnets liv. Den beskrives som en position, hvor objekterne opleves som delobjekter og splittede objekter. Den er præget af forfølgelsesangst og af defensiv strategi. Angsten er paranoid og forsvaret er skiziodt (angsten spredes ud i mange dele, hvorved de hver for sig bliver mindre skræmmende). Så… hvis ikke disse elementer bearbejdes ordentligt, kan de hænge fast!
• Angsten får barnet til at være opmærksom på omverdenen. Farer danner interessefelter. Dog ikke for store farer, at barnet skræmmes væk.
• Projektion, introjektion og splitting  er de første forsvarsmekanismer.
• Introjektion og projektion fremstår som to symmetriske processer. Projektiv identifikation udvikler sig på grundlag af projektion. Den projektive identifikation kan være en vigtig del af en positiv identifikationsproces.

Den gode relation er altså essentiel for en god udvikling!